gang på gang er vigtigheden af generisk ordination blevet understreget, primært for at reducere omkostningerne ved medicin (Mukherjee, 2013). Der er to begreber, der skal forstås her, den ene er generisk vs. patenterede lægemidler, og den anden er et lægemiddels “mærkenavn” vs. “ikke-proprietært navn” eller “generisk navn.”Selvom vores artikel primært beskriver Det Indiske scenario, kan det også ekstrapoleres til andre lande.
ikke-proprietært navn er navnet på den aktive ingrediens i medicinen, der afgøres af et ekspertudvalg og forstås internationalt (hvem, 2013A). Paracetamol/acetaminophen er således det ikke-proprietære navn (generisk navn), mens Crocin/Metacin/Meftal/Tylenol osv. er mærkenavne.
det er et velkendt faktum, at generiske lægemidler er “lægemidler, der normalt er beregnet til at kunne udskiftes med et innovatorprodukt, der er fremstillet uden licens fra innovatorfirmaet og markedsført efter patentets udløbsdato eller andre eksklusive rettigheder” (hvem, 2013B). Bioækvivalens er en forudsætning for generiske lægemidler. Bioækvivalensundersøgelser af god kvalitet vil bidrage til at sikre sikkerhed, effektivitet og styrke af et generisk lægemiddel. Når det siges, at læger skal ordinere generiske lægemidler, betyder det, at de skal ordinere lægemidler fremstillet af andre virksomheder efter udløbet af patentet på moderselskabet for innovatorfirmaet. Meget ofte er generisk ordination misforstået som ordination af et lægemiddels generiske navn eller ikke-proprietære navn. Alle generiske lægemidler har et mærke såvel som et ikke-proprietært navn, men alle lægemidler, der har et ikke-proprietært navn (generisk navn), er muligvis ikke generiske lægemidler.
patentet for paracetamol udløb i 2007, hvorefter adskillige generiske versioner er blevet udviklet og solgt under forskellige “mærkenavne.”Hvis man kun skulle ordinere det med navnet “paracetamol” (generisk navn), er det op til farmaceut at vælge og dispensere et bestemt mærke, som enten kan være det dyreste mærke ved kr3.64 (0.06 $) pr. 500 mg tablet, eller det kan være det billigste mærke ved kr0. 22 (0.004$) per 500 mg tablet eller et sted imellem (Medguide India, 2013). Et enklere og bedre alternativ til omkostningsreduktion ville være at ordinere det billigste “mærke” af paracetamol.
dette gælder muligvis ikke i offentlige apoteker, hvor normalt kun et enkelt mærke af et bestemt lægemiddel er tilgængeligt. I dette tilfælde er ordination med generiske navne berettiget, fordi hvis der anvendes mærkenavne, og det pågældende mærke ikke er tilgængeligt i apoteket, skal apoteket henvise lægemiddelindekser som CIMS osv. (CIMS-nuværende indeks for medicinske specialiteter) for at finde ud af ingrediensen og derefter dispensere fra den tilgængelige bestand. Dette vil føre til spild af tid og kan også føre til fejl, hvis den forkerte lægemiddelbestanddel udleveres (Cameron et al., 2012). I andre lande som Amerikas Forenede Stater eller Det Forenede Kongerige spiller farmaceuter i samfundet en vigtig rolle i udlevering af medicin, og derfor bliver deres omkostningsbevidsthed afgørende. Men i Indien eksisterer begrebet apotekere ikke, og derfor ligger byrden for omkostningsreduktion fra synspunktet om lægemiddelvalg hos lægerne.
således ville en bedre måde at ordinere være at ordinere det billigste mærke af lægemidlet og inkludere det generiske navn på lægemidlet i parentes, hvis det pågældende mærke ikke er tilgængeligt. Til dette skal lægerne have viden om omkostningerne ved forskellige mærker af et bestemt lægemiddel. Det lyder måske tidskrævende, men i dagens internetalder er sådanne oplysninger kun et klik væk (Medguide India, 2013).