den magnetiske interaktion er beskrevet i form af et vektorfelt, hvor hvert punkt i rummet er forbundet med en vektor, der bestemmer, hvilken kraft en bevægende ladning ville opleve på det tidspunkt. Da et vektorfelt er ret vanskeligt at visualisere i starten, kan man i elementær fysik i stedet visualisere dette felt med feltlinjer. Den magnetiske strømning gennem en eller anden overflade er i dette forenklede billede proportional med antallet af feltlinjer, der passerer gennem denne overflade (i nogle sammenhænge kan strømmen defineres til at være nøjagtigt antallet af feltlinjer, der passerer gennem denne overflade; skønt teknisk vildledende er denne sondring ikke vigtig). Den magnetiske strømning er nettotallet af feltlinjer, der passerer gennem denne overflade; det vil sige antallet, der passerer i en retning minus antallet, der passerer i den anden retning (se nedenfor for at afgøre, i hvilken retning feltlinjerne bærer et positivt tegn, og hvor de bærer et negativt tegn).i mere avanceret fysik falder feltlinjeanalogien, og den magnetiske strømning defineres korrekt som overfladeintegralet af den normale komponent i magnetfeltet, der passerer gennem en overflade. Hvis magnetfeltet er konstant, er den magnetiske strømning, der passerer gennem en overflade af vektorområde S,

list B = B List S = B s cos list, {\displaystyle \Phi _{B}=\mathbf {b} \cdot \mathbf {s} =BS\cos \theta,}

hvor B er størrelsen af magnetfeltet (den magnetiske strømningstæthed), der har enheden vb/m2 (Tesla), S er overfladearealet, og KR er vinklen mellem magnetfeltlinjerne og den normale (vinkelret) til S. For et varierende magnetfelt overvejer vi først den magnetiske strømning gennem et uendeligt lille områdeelement dS, hvor vi kan betragte feltet som konstant:

D-B = B-D-s . {\displaystyle d \ Phi _{B}= \ mathbf {B} \ cdot d \ mathbf {S} .}

en generisk overflade, S, kan derefter brydes ind i uendelige elementer, og den samlede magnetiske strømning gennem overfladen er derefter overfladeintegralen

list B = List s b list d s . {\displaystyle \ Phi _{B}= \ iint _{S} \ mathbf {B} \ cdot d \ mathbf {S} .}