Verdenshandelsorganisationen arbejder for at garantere et regelbaseret internationalt handelssystem. På trods af dødvandet i handelsforhandlingerne undersøges mulighederne for at modernisere Verdenshandelsorganisationens regler og tackle nye globale udfordringer. I henhold til Lissabontraktaten lovgiver Parlamentet sammen med Rådet og har en vigtig kontrolrolle i forbindelse med den internationale handelspolitik. i de tidlige årtier af det 20.århundrede fik handelsspørgsmål lande til at engagere sig i stadig mere komplekse interaktioner, hvilket skabte behovet for en platform til at lette og regulere handelsforbindelser. Den resulterende almindelige overenskomst om told og handel fra 1947 (GATT) udgjorde ikke kun et diskussionsforum om bord, der skabte en multilateral tilgang til handel, men etablerede også et system med internationalt anerkendte handelsregler. Den underliggende ide var at skabe lige vilkår for alle medlemmer gennem en væsentlig reduktion af told og andre handelshindringer og eliminering af diskriminerende behandling i international handel. da den internationale handel gik videre end udvekslingen af materielle varer til også at omfatte tjenesteydelser og ideer, blev GATT omdannet og institutionaliseret som Verdenshandelsorganisationen. Det blev oprettet i 1995 som et resultat af Uruguay-runden af handelsforhandlinger, og det inkorporerede tidligere handelsaftaler, såsom GATT selv, landbrugsaftalen og aftalen om tekstil og beklædning samt andre generelle aftaler. De vigtigste nye aftaler var den generelle aftale om handel med tjenesteydelser (GATS) og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS). I Februar 2017 trådte Handelslettelsesaftalen – den første multilaterale aftale, der blev afsluttet siden Verdenshandelsorganisationen blev oprettet – i kraft. Desuden undersøges der ideer om, hvordan man kan skabe nye udviklinger i Verdenshandelsorganisationen, som kan modernisere systemet, f.eks. inden for e-handel, investeringsfacilitering og industristøtte, for at gøre det mere effektivt og tilpasningsdygtigt til en hurtigt skiftende handelsverden.

statistikker viser en klar sammenhæng mellem fri og fair handel og økonomisk vækst. Oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen var et vigtigt skridt i retning af et mere omfattende og dermed mere dynamisk internationalt handelssystem. Verdenshandelsorganisationen arbejder for at fremme frihandel, nemlig ved at sikre, at landene holder fart i afviklingen af handelshindringer i handelsforhandlinger. I øjeblikket er to tredjedele af Verdenshandelsorganisationens medlemmer udviklingslande, hvilket gør det muligt for overgangsøkonomier og mindst udviklede lande (LDC ‘ er) at bruge åben handel til at fremme deres udviklingsindsats.

mekanismen for bilæggelse af handelstvister

et af Verdenshandelsorganisationens vigtigste resultater har været at konsolidere sit tvistbilæggelsesorgan, som har beføjelse til at træffe afgørelse om handelstvister og håndhæve sine afgørelser. Denne tvistbilæggelsesordning fungerer på grundlag af foruddefinerede regler, der gør det muligt for Verdenshandelsorganisationens medlemmer, uanset deres politiske vægt eller økonomiske indflydelse, at indgive klager over påståede overtrædelser af Verdenshandelsorganisationens regler og søge erstatning. Denne mekanisme har ført til en reduktion af ensidige forsvarsforanstaltninger, som lande tidligere har tyet til, og som ofte provokerede gengældelse fra de målrettede lande, til tider fører til fuldgyldige handelskrige.indtil videre har Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsessystem tjent til at garantere, at stærkere medlemmer ikke har forrang frem for svagere medlemmer, og har givet klare regler om gengældelsesforanstaltninger. Imidlertid, Appelorganet er nu effektivt nedlagt, da dets medlemmer har nået slutningen af deres mandater, og ledige stillinger ikke er besat. For at overvinde denne situation har EU sammen med 22 Verdenshandelsorganisationens medlemmer startet et initiativ til en alternativ mekanisme kaldet multi-party interim appeal arrangement (MPIA), der består af 10 voldgiftsmænd, der vil høre appeller fra Verdenshandelsorganisationens panelrapporter under MPIA .siden oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen har EU været en af de største brugere af sit tvistbilæggelsessystem. Unionen har været involveret i 187 tvistbilæggelsessager, 102 som klager og 85 som sagsøgte. I 200 andre sager har den anmodet om tredjepartsstatus, hvilket gør det muligt for Verdenshandelsorganisationens medlemmer at overvåge tvister, der involverer andre parter. EU, som er repræsenteret af Europa-Kommissionen, har også ofte forsøgt at forbedre og afklare Verdenshandelsorganisationens aftaler ved at anmode om afgørelser fra sine paneler og dets appelinstans.

Europa-Parlamentet følger nøje udviklingen i tvister, der involverer EU. Parlamentets Udvalg om International handel fremlægger sine synspunkter om handelstvister gennem rapporter, offentlige høringer og mundtlige forespørgsler til Kommissionen og Rådet. Dette er f.eks. tilfældet med Airbus-Boeing-tvisten mellem EU og USA.

Doha-runden og videre

siden 2001 har Verdenshandelsorganisationens medlemmer været involveret i en bred runde af multilaterale handelsforhandlinger kendt som Doha-runden eller Doha-udviklingsdagsordenen (dda), hvis hovedmål er at placere udviklingen i hjertet af verdenshandelssystemet. Doha-forhandlingerne sigter mod at give udviklingslandene en stigende rolle og styrke deres kapacitet til at drage fordel af international handel og hjælpe dem med at bekæmpe fattigdom. DDA ‘en var oprindeligt baseret på princippet om en enkelt virksomhed og er stadig åben. Ligesom de foregående runder søger den at liberalisere handelen yderligere.

DDA er baseret på tre søjler:

1. markedsadgang for landbrugsprodukter (herunder takster og subsidier), for industrivarer (også kaldet ‘ikke-landbrugsmarkedsadgang’ eller ‘NAMA’) og for tjenester;
2. regler, for eksempel om handelslettelse og antidumping og
3. udvikling.

forhandlingerne er imidlertid gået i stå over store spørgsmål, hovedsageligt relateret til markedsadgang. De væsentligste forskelle er mellem de store vækstlandes holdninger og de industrialiserede landes eller blokkers holdninger til, hvordan det internationale handelssystem skal omformes.

EU støttede lanceringen af en bred og ambitiøs runde. Det så det som den bedste måde at levere økonomisk vækst og udviklingsgevinster for alle deltagere og give mulighed for de nødvendige afvejninger. På trods af en række deltageres (navnlig EU ‘ s) betydelige indsats synes den vellykkede afslutning af forhandlingerne som helhed imidlertid ikke at være inden for rækkevidde. for at overvinde dødvandet i Doha-forhandlingerne og holde protektionismen i skak har Verdenshandelsorganisationens medlemmer fokuseret på at opnå resultater på mindre kontroversielle områder, som i vid udstrækning kunne opfylde udviklingsmålene. I December 2013 blev det første multilaterale retlige instrument, siden Verdenshandelsorganisationen blev oprettet for 22 år siden, aftalt – aftalen om handelslettelse. To år senere, i December 2015, var der yderligere håndgribelige fremskridt med en aftale om regler, der begrænser handelsforvridende støtte til landbrugseksport-et område af særlig interesse for de mindst udviklede lande.

selvom den er mindre vidtrækkende end Doha-rundens oprindelige dagsorden, bekræfter denne positive udvikling, især ikrafttrædelsen af Handelslettelsesaftalen i Februar 2017, forpligtelsen til det multilaterale handelssystem. De baner vejen for en modernisering af Verdenshandelsorganisationen for at imødegå nye globale handelsudfordringer og bidrage til at styrke de multilaterale handelsregler. Europa-Parlamentet har fulgt Verdenshandelsorganisationens forhandlinger tæt. Det har vedtaget forskellige rapporter, der vurderer status for drøftelserne.Den Parlamentariske konference om Verdenshandelsorganisationen, der arrangeres af Europa-Parlamentet og Den Interparlamentariske Union, giver regelmæssigt mulighed for konstruktiv deltagelse (se nedenfor for mere information om denne konference). Parlamentet har ved flere lejligheder opfordret til genoptagelse af forhandlingerne og understreget Doharundens betydning for verdenshandelen og den økonomiske udvikling. Parlamentet har også været tæt forbundet med forhandlinger om mere begrænsede aftaler. Det sendte en delegation til Nairobi og Buenos Aires i henholdsvis December 2015 og December 2017 for at deltage i Verdenshandelsorganisationens ministermøder. Parlamentet følger fortsat udviklingen i Verdenshandelsorganisationen, navnlig med henblik på det næste ministermøde i Verdenshandelsorganisationen – det næste møde afholdes i juni 2021.

EU og Verdenshandelsorganisationen

indtil videre har EU spillet en central rolle i udviklingen af det internationale handelssystem siden Anden Verdenskrig. ligesom GATT (og senere Verdenshandelsorganisationen) havde EU oprindeligt til formål at fjerne toldbarrierer og fremme samhandelen mellem medlemsstaterne. EU ‘s indre marked blev delvist inspireret af GATT’ s principper og praksis. Unionen har altid været blandt de vigtigste initiativtagere til en effektiv international handel baseret på retsstatsprincippet. Et sådant system hjælper med at sikre, at dets virksomheder har rimelig markedsadgang i udlandet, og støtter således økonomisk vækst, både indenlandsk og i tredjelande, især mindre udviklede lande.

EU ‘ s fælles handelspolitik er et af de områder, hvor Unionen som sådan har fuld og eksklusiv kompetence. Med andre ord fungerer EU som en enkelt aktør i Verdenshandelsorganisationen og repræsenteres af Kommissionen snarere end af medlemsstaterne. Kommissionen forhandler handelsaftaler og forsvarer EU ‘ s interesser over for Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesorgan på vegne af alle 28 medlemsstater. Kommissionen hører og aflægger regelmæssigt rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om indholdet og strategien for de multilaterale drøftelser. I henhold til Lissabontraktaten er rådet og Parlamentet medlovgivere med lige indflydelse på internationale handelsanliggender.gennem Verdenshandelsorganisationen har EU også søgt at fremme en multilateral ramme for handelsforhandlinger, der skal supplere de bilaterale forhandlinger. Dødvandet i Doha-runden og det faktum, at andre handelspartnere har henvendt sig til bilaterale aftaler, har imidlertid tvunget EU til delvis at genoverveje sin mangeårige strategi og vende tilbage til regionale og bilaterale forhandlinger.

de nuværende dødvande på Verdenshandelsorganisationen er også et tegn på, at det internationale handelssystem har ændret sig dramatisk i de sidste 20 år. Systemet har udviklet sig, med nye aktører – hovedsagelig overgang og udviklingslande – spiller en central rolle. Liberaliseringen af det internationale handelssystem har været til gavn for nogle udviklingslande, som har oplevet en hidtil uset fase med vedvarende økonomisk vækst. EU er godt klar over denne nye dynamik. Det har peget på behovet for at bevæge sig ud over forhandlingsmetoden i de seneste år og prøve innovative tilgange til at tackle den øgede betydning af lovgivningsmæssige spørgsmål sammenlignet med takster.

Den Parlamentariske konference om Verdenshandelsorganisationen

Den Parlamentariske konference om Verdenshandelsorganisationen arrangeres i fællesskab af Europa-Parlamentet og Den Interparlamentariske Union (IPU) og har til formål at styrke demokratiet internationalt ved at bringe en parlamentarisk dimension til det multilaterale handelssamarbejde.

det første formelle møde mellem parlamentarikere i Verdenshandelsorganisationen går tilbage til ministerkonferencen i December 1999 i Seattle. I 2001 blev Europa-Parlamentet og IPU enige om at samle deres indsats og sponsorere et parlamentarisk møde under Verdenshandelsorganisationens konference i Doha. Dette møde lagde grunden til, hvad der er blevet den parlamentariske konference om Verdenshandelsorganisationen.

denne konference er et forum, hvor parlamentarikere fra hele verden udveksler meninger, information og erfaringer om internationale handelsspørgsmål. Deltagerne overvåger Verdenshandelsorganisationens aktiviteter, fremmer Verdenshandelsorganisationens effektivitet og retfærdighed, går ind for gennemsigtighed i Verdenshandelsorganisationens procedurer, arbejder for at forbedre dialogen mellem regeringer, parlamenter og civilsamfundet, påvirker retningen for drøftelserne inden for Verdenshandelsorganisationen; og opbygge de nationale parlamenters kapacitet i internationale handelsanliggender.Den Parlamentariske konference om Verdenshandelsorganisationen mødes under Verdenshandelsorganisationens ministerkonferencer. Det sidste møde fandt sted i Geneve den 6.og 7. December 2018.