historie og udvikling af Schengen-aftalen

Vis større version af billedet Luk

den 14.juni 1985 undertegnede Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Belgien og Nederlandene Schengen-aftalen om gradvis afskaffelse af kontrollen ved deres fælles grænser. Aftalen er opkaldt efter den lille by på grænsen til Frankrig og Tyskland, hvor den blev underskrevet.

den 19.juni 1990 blev konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen undertegnet. Dens hovedpunkter vedrører foranstaltninger, der efter afskaffelsen af den fælles grænsekontrol har til formål at skabe et fælles område med sikkerhed og retfærdighed. Det drejer sig specifikt om

• harmonisering af bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres indrejse i og kortvarige ophold i Schengenområdet (ensartet Schengen-visum),
• asylspørgsmål (afgørelse i hvilken medlemsstat en asylansøgning kan indgives),
• foranstaltninger til bekæmpelse af grænseoverskridende narkotikarelateret kriminalitet,
• politisamarbejde og
• samarbejde mellem Schengenstaterne om Retlige Anliggender.

konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen trådte i kraft den 1.September 1993. Dens bestemmelser kunne imidlertid ikke få praktisk virkning, før de nødvendige tekniske og juridiske forudsætninger såsom databanker og de relevante databeskyttelsesmyndigheder var på plads. Konventionen trådte således i praksis i kraft den 26.marts 1995.

med ikrafttrædelsen den 1.maj 1999 af Schengen – protokollen til Amsterdam – traktaten af 2. oktober 1997 blev Schengen-samarbejdet-oprindeligt kun baseret på en international aftale-indarbejdet i EU-retten.

Det Europæiske Fællesskab påtog sig dermed ansvaret for store dele af Schengenreglerne (Schengen-aftalen og det tilhørende regelsæt) og dens videre udvikling.

for EU-medlemsstater er der betydelige fordele ved at tilhøre Schengenområdet. For EU-borgere betyder afskaffelsen af kontrollen ved Schengenområdets indre grænser ikke blot større bevægelsesfrihed, men også større sikkerhed. For at kompensere for den manglende kontrol ved Schengenområdets indre grænser er der indført bedre og mere effektiv kontrol ved dets ydre grænser, ligesom andre foranstaltninger såsom mobile grænseområdepatruljer og forbedret politinetværk. Tyske statsborgere skal dog stadig have et gyldigt pas eller tilsvarende dokument, såsom et (foreløbigt) ID-kort eller et rejsedokument, der bruges i stedet for et pas, ved indrejse eller udrejse af Tyskland. Undladelse af at gøre det kan resultere i en bøde på op til 5000 Euro.

siden 1985 har flere andre stater tilsluttet sig Schengen-området:Italien underskrev aftalen den 27.November 1990, Spanien og Portugal undertegnede begge den 25. juni 1991, Grækenland undertegnede den 6. November 1992, Østrig den 28. April 1995, og Danmark, Finland og Sverige samt ikke-EU-medlemsstaterne Island og Norge underskrev alle Schengen-aftalen den 19. December 1996. Sverige, som heller ikke er et EU-land, underskrev aftalen i 2004. Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien tiltrådte alle Schengen den 21.December 2007. Det nyeste medlem af Schengenområdet er Liechtenstein (et ikke-EU-land), der tiltrådte i 2011.

nogle EU – medlemsstater – Bulgarien, Cypern, Rumænien og Kroatien-er endnu ikke fuldgyldige medlemmer af Schengenområdet; der foretages stadig grænsekontrol mellem disse lande og Schengenområdet (se nedenfor for situationen med hensyn til Det Forenede Kongerige og Irland).

• visumregler

nøglepunkter i Schengen-reglerne

1. borgere i Schengen-lande (se nedenfor) kan krydse Schengenområdets indre grænser uden at gennemgå identitetskontrol. De enkelte stater kan dog stadig foretage kontrol ved de indre grænser i en begrænset periode, hvis det kræves af hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed. Alle borgere i Schengen-landene rådes til at bære et gyldigt pas eller ID-kort, da kontrol ved grænsen stadig er mulig. Kravet om, at tyske statsborgere skal have et gyldigt pas eller tilsvarende dokument (f.eks. ID-kort) ved indrejse eller udrejse af tysk territorium, gælder fortsat uanset aftalen.
2. personer, der er tildelt et visum til kortvarigt ophold uden territoriale begrænsninger (kategori “C”-visum) af et Schengen-land, kan, så længe visummet er gyldigt, opholde sig og rejse frit på ethvert andet Schengen-lands område. Indehavere af sådanne visa kan også krydse Schengenområdets indre grænser uden at gennemgå identitetskontrol. Flypassagerer med transitvisum (kategori “A” – visum) har kun ret til at komme ind i det internationale transitområde i lufthavne, men ikke selve Schengenområdet.
3. tredjelandsstatsborgere med en national opholdstilladelse udstedt af et Schengen-land kan, så længe det er gyldigt, rejse i op til 90 dage pr.180-dages periode til ethvert andet Schengen-land. Dette gælder også for indehavere af et nationalt visum (kategori “D” visum) udstedt af et Schengen-land.harmoniserede visumpolitikker i Schengen-landene (fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere kræver eller ikke kræver visum).
4. kontrol ved de ydre grænser i henhold til en fælles Schengen-standard.alle Schengenlandes adgang til Schengeninformationssystemet (SIS), som giver oplysninger om personer og genstande i hele Schengenområdet, især i forbindelse med politi-og retslige myndigheders undersøgelser.
5. tæt politi-og retligt samarbejde.
6. fælles indsats for at bekæmpe narkotikarelateret kriminalitet.
7. regler om kompetence i forbindelse med asylprocedurer, der nu erstattes af Rådets forordning (EF) nr.343/2003 af 18. februar 2003 (den såkaldte Dublin II-forordning).

Schengen-lande

følgende er en liste over lande, der fuldt ud gennemfører Schengenreglerne (såkaldte fuldt gennemførelseslande) sammen med detaljer om, hvornår grænsekontrol blev eller skal afskaffes:

Overview

efter fuldstændig afskaffelse af kontrol ved de indre grænser kan enhver, der har et ensartet Schengen-visum, komme ind i ethvert andet fuldt gennemførende land i op til 90 dage pr. seks-måned periode for varigheden af visumets gyldighed.

Sverige

ved afstemning i juni 2005 godkendte Sverige aftalen med Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab om deres lands associering med Schengenreglerne. Sverige har således anvendt bestemmelserne i Schengen-aftalen fra den 12.December 2008. Kontrollen i lufthavne blev afskaffet den 29. marts 2009.

Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige

Der er truffet særlige ordninger for EU-medlemsstaterne Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige.mens Danmark fuldt ud gennemfører Schengenreglerne, tog det forbehold med hensyn til undertegnelsen af Schengen-aftalen vedrørende gennemførelse og anvendelse af fremtidige beslutninger truffet i henhold til aftalen. Den træffer afgørelse fra sag til sag om, hvorvidt den vil deltage i den videre udvikling af EU-retten i henhold til folkeretten, og om den vil indarbejde fællesskabsretten, der er udviklet uden dens deltagelse, i den nationale lovgivning. Danmark er dog forpligtet til at gennemføre visse foranstaltninger vedrørende den fælles visumpolitik.mens Irland og Det Forenede Kongerige ikke er parter i Schengen-aftalen, kan de med EU-Rådets godkendelse anvende Schengenreglerne helt eller delvist og deltage i den videre udvikling. De udsteder ikke Schengen-visa og anvender kun Schengen-aftalen delvist. EU-Rådet har godkendt en ansøgning fra begge lande om at deltage i det forstærkede samarbejde mellem politi og retslige myndigheder i straffesager, bekæmpelse af narkotikarelateret kriminalitet og Schengeninformationssystemet (SIS). Ingen af landene har dog afskaffet grænsekontrollen.

Island og Norge

selvom hverken Island eller Norge er EU-medlemsstater, gennemfører begge lande fuldt ud Schengen-reglerne på grundlag af den associeringsaftale, de indgik med EU den 18.maj 1999.

de hører begge (sammen med Danmark, Finland og Sverige) til den nordiske pasunion, som har afskaffet kontrollen af medlemmernes fælles grænser. Den 1.December 2000 besluttede EU-Rådet, at Schengenreglerne skulle træde i kraft i alle fem lande, der tilhører den nordiske pasunion. Siden da har Island og Norge fuldt ud implementeret lande. Forordningerne om Schengen-informationssystemet SIS har været i kraft siden 1.januar 2000.

forbindelserne mellem Island og Norge på den ene side og Irland og Det Forenede Kongerige på den anden side for så vidt angår de områder af Schengenreglerne, der gælder for Island og Norge, reguleres af en aftale, der blev godkendt af EU-Rådet den 28.juni 1999.i praksis deltager ikke-EU-medlemmer Island og Norge i Schengen-relateret arbejde gennem blandede udvalg, der mødes parallelt med EU-Rådets arbejdsgrupper. I deres møder deltager repræsentanter for regeringerne i EU ‘ s medlemsstater, Kommissionen og regeringer i tredjelande. Island og Norge deltager således i drøftelserne om den videre udvikling af Schengenreglerne, men ikke i nogen afstemninger i denne forbindelse.

Andorra og San Marino

mens Andorra faktisk ikke har underskrevet konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, har den ingen kontrol ved sine grænser med nabolandene Spanien og Frankrig. San Marino har heller ikke underskrevet konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, men har ingen kontrol ved grænsen til sin eneste nabo, Italien.

Bulgarien, Rumænien, Cypern og Kroatien

selv om de er EU-medlemsstater, Bulgarien og Rumænien (tiltrædelse den 1.januar 2007), Cypern (tiltrædelse den 1. maj 2004) og Kroatien (tiltrædelse den 1. juli 2013) gennemfører kun Schengenreglerne delvist og udsteder derfor ikke Schengen-visa.visse krav skal stadig opfyldes, før Schengenreglerne kan gennemføres fuldt ud. Disse omfatter indførelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og den vellykkede afslutning af evalueringer, der fastslår, at kravene til fuld gennemførelse faktisk er opfyldt. Først når disse skridt er afsluttet, kan den politiske beslutning om fuld gennemførelse af aftalen og afskaffelse af grænsekontrol træffes.

udvalgte lovbestemmelser vedrørende Schengen-aftalen (uddrag)

1. aftale af 14. juni 1985 mellem regeringerne i staterne i Den Økonomiske Union, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis afskaffelse af kontrollen ved deres fælles grænser: fælles Ministerieltidende 1986, s.79 ff.
2. konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14.juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis afskaffelse af kontrollen ved deres fælles grænser (konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen): Statstidende II 1993, s. 1013 ff.
3. lov af 15. juli 1993 om Schengen-aftalen af 19.juni 1990 om gradvis afskaffelse af kontrollen ved de fælles grænser: Statstidende II 1993, s. 1010 ff.meddelelse af 20. April 1994 om ikrafttrædelsen af konventionen af 14.juni 1985 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis afskaffelse af kontrollen ved deres fælles grænser (konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen): Statstidende II 1994, s. 631 ff.
4. Amsterdam-traktaten af 2. oktober 1997: føderal Lovtidende II 1998, s. 386.Schengengrænsekodeks (forordning (EF) nr. 562/2006 af 15.marts 2006), gældende fra den 13. oktober 2006.

anden Generation af Schengen-informationssystemet II (SIS II)

SIS II er et informationssystem, der gør det muligt for de retshåndhævende myndigheder og administrative organer i Schengen-staterne at udveksle oplysninger og dermed udføre visse aktiviteter. EU-agenturerne Europol og Eurojust har også begrænset adgang til systemet.Schengen-staterne indsamler i øjeblikket oplysninger fra to hovedområder i SIS II:

• indberetninger om tredjelandsstatsborgere med henblik på nægtelse af indrejse i eller ophold i Schengenområdet på grundlag af forordning (EF) nr.1987/2006 af 20. December 2006;
• indberetninger om forsvundne personer og om personer eller genstande i forbindelse med strafbare handlinger med henblik på politisamarbejde og retligt samarbejde på grundlag af Rådets afgørelse 2007/533 / RIA af 12. juni 2007.

Hvis dine personoplysninger gemmes i anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), har du ret til at anmode om adgang til disse oplysninger og til at sikre dig, at de er korrekte og lovligt indtastet, eller, hvis ikke, at anmode om korrektion eller sletning. Du kan udøve denne ret i alle de stater, hvor SIS II anvendes, uanset hvilken medlemsstat der har udsendt indberetningen.

de kompetente myndigheder skal besvare anmodninger om oplysninger så hurtigt som muligt og senest 60 dage efter datoen for anmodningen. De skal svare på anmodninger om korrektion eller sletning så hurtigt som muligt og højst tre måneder efter datoen for anmodningen og informere personen om, hvilke foranstaltninger de har truffet. Hvis nationale regler fastsætter kortere svartider, gælder disse kortere tider. Tyskland har ikke kortere svartider.

ret til at anmode om oplysninger
proceduren for anmodning om oplysninger er baseret på nationale regler.

i Tyskland er det afdeling 34 Fra Federal Criminal Police Office (BKA), der giver oplysninger om, hvorvidt data faktisk er gemt i SIS II, og hvilken myndighed der er ansvarlig for at rette eller slette sådanne data.

kontaktoplysninger:

Federal Criminal Police Office – Bundekriminalamt
SV34 – Petenten
65173 Viesbaden
Tyskland
E-mail: [email protected]

Hvis en anmodning om oplysninger vedrører en indberetning, der ikke er optaget af en tysk myndighed, skal BKA først videresende anmodningen til den medlemsstat, der har optaget indberetningen i SIS II. først når denne stat har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger til videregivelsen af oplysningerne til ansøgeren, har BKA ret til at give oplysninger om dataene eller nægte at give sådanne oplysninger.

der skal gives oplysninger, medmindre:

• det er nødvendigt at holde dem fortrolige for, at den relevante myndighed kan udføre sine opgaver i forbindelse med en indberetning (f. eks. politiets efterforskning)
• at holde det fortroligt er nødvendigt for at beskytte den offentlige sikkerhed og orden, eller
• dataene eller det faktum, at de er gemt, skal holdes fortrolige af lovmæssige grunde eller for at beskytte tredjemands overordnede rettigheder og friheder.

Hvis oplysninger ikke videregives, eller hvis ansøgeren tvivler på nøjagtigheden af de leverede oplysninger, kan de kontakte den føderale tilsynsmyndighed for databeskyttelse. Denne myndighed vil gennemgå sagen i detaljer og vil informere ansøgeren om deres rettigheder er blevet respekteret.

kontaktoplysninger:

Forbundskommissær for Databeskyttelse og informationsfrihed – Forbundskommissær for Databeskyttelse og Informationsfreiheit
Husarenstr. 30
53117 Bonn
Tyskland
E-mail: [email protected]
Tel.: 0049 (0)228 99 7799 0

ret til berigtigelse og sletning af oplysninger
hvis personoplysninger i SIS II er ukorrekte eller ufuldstændige, har den pågældende ret til at få dem berigtiget. Hvis personoplysninger opbevares ulovligt i SIS II, har den pågældende ret til at få dem slettet. Hvis den relevante indberetning blev oprettet af en myndighed fra en anden stat, er det kun den pågældende stat, der kan rette eller slette dataene. De kompetente myndigheder i Tyskland hjælper med at behandle anmodningen ved at udveksle oplysninger og foretage den nødvendige kontrol.

ansøgningen skal indgives direkte til det agentur, der oprettede indberetningen. SIRENE Tyskland (baseret i BKA) vil fortælle dig, hvad dette er. Anmodningen skal begrundes, og alle relevante oplysninger skal vedlægges.

juridisk oprejsning
juridisk oprejsning ydes i overensstemmelse med national lovgivning. I Tyskland skal ansøgere først indgive en klage til den myndighed, de havde kontaktet om dataene. Denne myndighed gennemgår derefter sin oprindelige beslutning for at afgøre, om den skal ændres, og derved give lettelse selv. Hvis den overholder sin oprindelige afgørelse og fortsat nægter at give oplysninger eller at rette eller slette oplysninger, kan klageren indbringe en sag for den kompetente forvaltningsdomstol for at tvinge myndigheden til at imødekomme anmodningen.ansøgere i Tyskland kan også på ethvert tidspunkt indgive deres klager til den kompetente tilsynsmyndighed for databeskyttelse. Denne myndighed vil gennemgå sagen i detaljer og vil informere ansøgeren om deres rettigheder er blevet respekteret. Hvis der er tale om en advarsel udstedt af et føderalt agentur, skal ansøgere kontakte Federal Commissioner for Data Protection and freedom of Information (kontaktoplysninger ovenfor). Hvis advarslen blev oprettet af en Landmyndighed (føderal stat), skal du kontakte databeskyttelsesmyndigheden i det pågældende Land.

hvis klagen rejser spørgsmål, der berører to eller flere lande, samarbejder de relevante nationale databeskyttelsesmyndigheder for at garantere den berørte persons rettigheder.