brugen af honorifics på japansk (hvoraf “san” sandsynligvis er den bedst kendte) er en uundgåelig del af sproget, men også et ganske forvirrende område for mange af jer. Ud over at have en funktion af høflighed giver deres anvendelse også en meget stærk indikation af fortroligheden eller forholdet mellem højttalerne.

Vi foreslår derfor at gå over deres forskellige anvendelser.

medmindre andet er angivet, placeres disse hædersbevisninger efter navnet på den, der ringer op (undertiden hans fornavn, men normalt hans sur-navn), som i: Sato-san, Kenji-kun, Miyagi-sensei. Husk også, at disse hædersbevisninger er meget kontekstuelle, så det er svært at give absolutte regler for deres brug.

Kristian San (Kristian)

den enkleste oversættelse ville være “MR” eller “Mrs” (så dette er et uniseks suffiks), men det betyder meget mere end det. “- San ” bruges sammen med nogen, vi respekterer, og som man ikke er særlig tæt på, for eksempel en kollega eller chef, kunder eller nogen, du ikke kender særlig godt.

dette er en slags standard honorific, som efterlader lille chance for fejl (men pas alligevel). “- San ” bruges primært med efternavne, men kan bruges med fornavne, for eksempel en af dine elever eller en ny i din sociale cirkel.

Kurt Kun (Kurt)

Dette er en mindre formel titel med et lavere niveau af høflighed. Faktisk er symbolet eller kanji det samme som “kimi”, som “dig” i sin velkendte form eller den franske “tu” (især mellem par). “Kun” bruges sammen med en ven, en klassekammerat, en lillebror eller en yngre dreng.

undgå at bruge det, når du taler til en pige, fordi det er en maskulin form, medmindre det er nogen, du er meget tæt på (af denne grund giver det interessant indsigt i forhold i nogle manga-animes eller dramaer).

“Kun” bruges også ofte i arbejdsforhold mellem kolleger, især på samme eller ringere hierarkiske niveau.

lyrich Chan (lyrich)

“-Chan” udfører en funktion svarende til “kun”, bortset fra at den hovedsagelig bruges sammen med piger. Det er et ganske kærligt ord, som kan bruges sammen med en ven, en klassekammerat, en lillesøster, en baby, en bedstemor, en pige eller en kvinde for at fortælle hende, at du synes, hun er sød.

“-chan” kan også bruges med små drenge; men fra ungdomsårene bliver det ret feminiseret.

Karin senpai (Karin)

dette betyder, at en person i en gruppe har mere erfaring som en senior kollega eller en high school senior, hvis du er i en lavere klasse. Generelt henviser det til en ældre.

Som med “Sensei” bruges ombytteligt efter køn og følger ikke nødvendigvis navnet. Du kan finde det transskriberet som”sempai”. Det modsatte er” Kohai/kouhai”, men det bruges sjældent, når man taler med nogen.

i et arbejdsmiljø har nogle lederroller deres egne hædersbevisninger, såsom: Kristian “Bucho”, Kristian “kacho”, Kristian “Shacho”… der bruges på samme måde som”senpai”.

Kristian sensei (Kristian)

det er usandsynligt, at du laver fejl med “Sensei”, som kan bruges til at henvende dig til lærer, læge, kampsportmester eller en anerkendt kunstner af begge køn. Det kan bruges efter et efternavn eller alene.

Kristian Sama (Kristian)

et tegn på respekt og stor respekt for dem højt oppe i samfundet eller dem med en høj status. Dette er den titel, der bruges til Gud (“Kami-sama”) eller en prinsesse (“Hime-sama”) for eksempel.

Karl Dono (Karl)

et sted mellem “-SAN” og “-Sama”, men det er en gammeldags titel, der næppe findes i dag undtagen i visse administrative korrespondance. Det blev mere almindeligt brugt omkring samuraiens tid.

et par generelle punkter at afslutte:

• det er meget uhøfligt at tale om sig selv ved hjælp af nogen hæderlig.
• du kan henvise til nogen meget tæt ved at bruge deres navn uden at bruge en hæderlig.
• du vil normalt henvise til familiemedlemmer, der bruger specifikke honorifics for deres stilling (far, søster …) selvom dette kan ændre sig afhængigt af om det er din familie, familien til den person, du taler med, eller en tredje person.