Jeg er officielt en når kalder hjertet narkoman! Jeg kan ikke få nok. Jeg ser næsten alt på Hallmark-kanalen, så sidste efterår, da de viste filmen, der medvirkede Stephen Amell og Maggie Grace, så jeg selvfølgelig & blev forelsket! Jeg fik derefter alle bøgerne af Janette Oke & læs dem praktisk talt uden at lægge dem ned! (Ja, jeg arbejder & det forstyrrede virkelig! LOL) Jeg forventede ivrigt serien, da de annoncerede den for, hvad der virkede som for evigt. Dette er en serie, der har ramt en akkord i mit hjerte, der længe har været uopfyldt. Jeg har altid været fan af Little House On The Prairie, The Love Comes Softly serien. Jeg ville ønske, at jeg levede i de tidspunkter, hvor livet var meget enklere, og folk virkelig elskede deres nabo. Denne nye serie, når jeg kalder hjertet, er det, jeg har ønsket i lang tid – god familieprogrammering, som jeg ikke behøver at censurere eller se den, når andre ikke er i nærheden, fordi jeg skammer mig over det indhold. Dette er en tid, hvor mænd var ridderlige, kvinder var stærke, og børn gjorde, som de blev fortalt af respekt for deres ældste. Det er sådan en dejlig ændring fra det, vi ser på andre programmer, der er på lige nu. Jeg beder om, at Hallmark & andre kanaler indser, at der er mennesker derude, der længes efter denne form for programmering. Jeg bliver så sønderknust, hvis dette ikke får en anden sæson. Så for nu elsker jeg mig en ren romantik mellem den smukke skolelærer Elisabeth & den smukke herre, Jack. Elsker det smil & den røde Mountie jakke! Loving Lori Laughlin også-hun har altid været stor!