hvor vigtig var King James Bible?

idriftsættelsen af King James Bible fandt sted i 1604 på Hampton Court-konferencen uden for London. Den første udgave optrådte i 1611. King James-versionen er stadig et af de største vartegn på engelsk. Det har bestemt påvirket vores sprog-og tankekategorier, og selvom det blev produceret i England for engelske kirker, spillede det en unik rolle i den historiske udvikling i Amerika. Selv i dag betragter mange King James Bible som den ultimative oversættelse på engelsk og tillader ingen andre til brug i kirke eller personlige hengivenheder. Imidlertid, historien bag oprettelsen af denne bibeloversættelse er lidt kendt og afslører et fantastisk samspil mellem tro og politik, kirke og stat. For at forstå, hvad der skete, er vi nødt til at gå tilbage til verden i det tidlige 17.århundrede.

prøv at forestille dig, hvordan det var at bo i England i 1604. Deres var ikke en verden som vores, hvor hastighed, forandring og innovation bevidst dyrkes og tankeløst fejres. Deres verden bevægede sig i et meget langsommere tempo, og kontinuitet blev værdsat over forandring. I deres verden var kronen på en ny monark en stor begivenhed, der dybt påvirkede nationens liv og identitet. Monarken ville herske for livet. Der var ingen kontinuerlig cyklus af valgkampagner i deres verden, som der er i vores.

Puritanerne beregner forkert

overvej det humør, der må have hersket på tidspunktet for Dronning Elisabeths død. Hendes styre havde givet en stor følelse af sikkerhed og stabilitet for hendes land.Puritanerne var ivrige efter at fortsætte Reformationens arbejde, og Elisabeths død syntes deres passende øjeblik. Skotlands James VI efterfulgte hende og blev dermed James I af England. Fordi James var blevet rejst under presbyteriansk indflydelse, Puritanerne havde grund til at forvente, at James ville forkæmpe deres sag. De tog alvorligt fejl.

James var bekendt med mange af deres slags i Skotland, og han kunne ikke lide dem. Imidlertid, de var et stort mindretal, seriøs, veluddannet, højt motiveret, og overbevist om retfærdigheden i deres overbevisning. Uanset personlig antipati anså James det ikke politisk klogt at ignorere dem.James ønskede enhed og stabilitet i kirken og staten, men var godt klar over, at mangfoldigheden af hans vælgere måtte overvejes. Der var Papisterne (som de blev kaldt dengang), der længtes efter, at den engelske kirke skulle vende tilbage til den romerske fold. Der var også Puritanerne, loyale over for kronen, men ønskede endnu mere afstand fra Rom. De insisterede på, at Englands Reformation ikke gik langt nok, fordi den stadig bevarede for mange katolske elementer. De havde ingen problemer med at acceptere John Knoks beskrivelse af Elisabeth som ” hverken god Protestant eller endnu beslutsom papist.”

presbyterianerne ønskede at fjerne den hierarkiske struktur af magtfulde biskopper. De avancerede, hvad de troede var Det Nye Testamentes model for kirkeadministration under ældste eller Presbytere.de ikke-konformister og separatister, hvoraf nogle senere skulle blive Amerikas pilgrimme, ønskede staten ud af kirkens anliggender helt. De blev ikke set som en potent kraft på det tidspunkt, men deres bevægelse udviklede sig langsomt.

så var der Parlamentet-ivrig efter at udvide sin magt ud over den rolle, det havde på det tidspunkt. Der var en betydelig puritansk indflydelse og repræsentation i Parlamentet.

for at bevare vores alliteration, lad os henvise til den næste gruppe som “bønbog” – etableringen eller biskopperne og hierarkiet i den engelske kirke. De var en ægte elite, der havde enestående magt, privilegium og rigdom. For dem var puritansk agitation langt mere end en intellektuel abstraktion, der skulle drøftes i Cambridge. Hvis Puritanerne skulle sejre, havde dette hierarki meget at tabe.

James kommer til tronen

da James forberedte sig på at tage tronen, forårsagede stærke rystelser af utilfredshed ham alvorlig bekymring. Elisabeth døde den 24. marts 1603 efter at have regeret 45 år. James fik besked om sin fætter Elisabeths død og hans udnævnelse til tronen, og den 5.April begyndte han sin rejse fra Edinburgh til London for sin kroning.

James’ rejse syd var præget af en vigtig afbrydelse. En delegation af puritanere præsenterede James et andragende, der skitserede deres klager og de reformer, de ønskede. Dokumentet blev kendt som Millenary andragende og havde over 1.000 gejstlige underskrifter, der repræsenterer omkring ti procent af Englands præster. Dette andragende var katalysatoren for Hampton Court-konferencen. Fra begyndelsen forsøgte andragendet at dæmpe mistanker om loyalitet over for kronen. Det behandlede fire områder: kirketjeneste, kirkeminister, kirkeliv og vedligeholdelse og kirkedisciplin. Det fremsatte også indvendinger, der måske lyder temmelig useriøse for os i dag, men som var alvorlige forhold for puritanerne. Blandt de ting, de protesterede mod, var brugen af vielsesringen, korsets tegn og iført visse liturgiske tøj. Imidlertid, Millenary andragende indeholder slet ingen omtale af en ny bibeloversættelse.

James tog andragendet alvorligt nok til at opfordre til en konference. I en kongelig proklamation i Oktober 1603 annoncerede kongen et møde, der skulle finde sted på Hampton Court Palace, en luksuriøs ejendom på 1.000 værelser lige uden for London, bygget af kardinal Ulsey.

deltagerne

deltagerne i konferencen var kongen, hans hemmelige råd af rådgivere, ni biskopper og dekaner. Der var også fire moderate repræsentanter for den puritanske sag, den mest fremtrædende var Dr. John Reynolds, leder af Corpus Christi College. Det var klart, at dækket var stablet mod Puritanerne, men i det mindste fik de en stemme.

King James sætter tonen

ligesom Konstantin ved åbningen af Rådet for Nicea leverede James åbningstalen. Han satte straks tonen og gav klare tegn på, hvad han kunne forvente. Statskirkens lære og politik var ikke op til evaluering og genovervejelse.James fortsatte straks med at antyde, at han fandt en stor sikkerhed i strukturen og hierarkiet i den engelske kirke i modsætning til den presbyterianske model, han var vidne til i Skotland. Han gjorde ingen indsats for at skjule sin tidligere frustration i Skotland.

Puritanerne fik ikke lov til at deltage i konferencens første dag. På den anden dag fik de fire puritanere lov til at deltage i mødet. John Reynolds tog føringen på deres vegne og rejste spørgsmålet om kirkens regering. Enhver chance for, at han blev hørt, gik imidlertid tabt af en uhensigtsmæssig og uden tvivl utilsigtet henvisning.

Han spurgte, om en mere kollegial tilgang til kirkens administration kunne være i orden. Med andre ord: “lad os udvide beslutningsgrundlaget.”Reynolds stillede sit spørgsmål på denne måde: “Hvorfor skulle biskopperne ikke regere sammen med et Præsteskab af deres brødre, kirkens præster og ministre.”

ordet presbyterie var som at vifte med et rødt flag før en tyr. Kongen eksploderede som svar: “hvis du sigter mod en skotsk presbyteri, er det også enig med monarki som Gud og Djævelen! Så mødes Jack, Tom og vil og Dick og kritiserer mig og mit råd.”Han sagde derefter, hvad der kan betragtes som hans definerende motto og Resume: “ingen biskop, ingen Konge!”

på dette tidspunkt advarede han Reynolds: “Hvis dette er alt, hvad dit parti har at sige, vil jeg få dem til at tilpasse sig, ellers vil jeg rive dem ud af landet, ellers gør det værre!”mens Reynolds’ uheldige brug af udtrykket presbyterie beskadigede den puritanske sag, får han kredit for at foreslå den mest betydningsfulde præstation af konferencen. Reynolds “bevægede Hans Majestæt, at der kunne være en ny oversættelse af Bibelen, fordi de, der var tilladt i kong Henry VIII og kong Edvard VI’ s regeringstid, var korrupte og ikke ansvarlige for originalens sandhed.”James varmet til en ny oversættelse, fordi han foragtede den daværende populære Geneve Bibelen. Han blev mere generet af dens undertiden grænseoverskridende revolutionære marginale noter end af den faktiske kvalitet af oversættelsen.

en ny oversættelse af Bibelen

så James bestilte en ny oversættelse. Det var at være nøjagtig og tro mod originalerne. Han udnævnte halvtreds af landets fineste sprogforskere og godkendte regler for nøje at kontrollere resultaterne.

James ønskede også en populær oversættelse. Han insisterede på, at oversættelsen bruger gamle velkendte udtryk og navne og kan læses i dagens formsprog.

det blev gjort klart, at James ønskede ingen partiske noter fastgjort til oversættelsen, som i Geneve Bibelen. Regel # 6 sagde: “Ingen marginale noter overhovedet at blive anbragt, men kun til forklaring af de hebraiske eller græske ord.”James ledte også efter en enkelt oversættelse, som hele nationen kunne stole på “at blive læst i hele Kirken”, som han formulerede den.
han dekreterede, at der skulle tages særlige smerter “for en ensartet oversættelse, som skulle udføres af de bedst lærde mænd på begge universiteter, derefter gennemgået af biskopperne, præsenteret for hemmeligt råd, endelig ratificeret af den kongelige myndighed….”

en kolossal præstation

overvej, hvor absurd det var at få et team af eliteforskere til at skrive for en stort set analfabeter. Vi kan kun stå tilbage i forbløffelse over deres præstation. Tænk på, hvor latterligt oversættelsesmandatet var. Det opfordrede til et produkt bestilt til at styrke en klar kongelig politisk dagsorden, der skal udføres af elite videnskabelige udvalg, gennemgået af et selvbetjenende bureaukrati, med ultimativ godkendelse forbeholdt en absolutistisk monark. Det endelige produkt var primært beregnet til offentligt og populært forbrug. Det skulle læses mundtligt-havde mere til hensigt at blive hørt offentligt end at blive læst privat.

hvor mange værker af litterært geni husker du, der blev udført af udvalget? Hvor mange premier lærde er du klar over, hvem der kan skrive for øret? For ikke at nævne i en sammenhæng, der har til formål at fremkalde en ånd af tilbedelse!

hvor optimistisk ville du have været, at et team på omkring 50 kunne håndtere de tekniske og sproglige udfordringer og samtidig producere et værk med en kadence, rytme, billedsprog og struktur, der ville resonere så dybt med den populære bevidsthed, at det formede en civilisation og kultur på en unik måde? Historien viser imidlertid, at de havde succes med at skabe en oversættelse, der ikke kun opfyldte deres generations behov, men også lykkedes at påvirke de kommende generationers liv.