vasokonstriktorer (epinephrin og levonordefrin) tilsættes til lokalbedøvelsesmidler for at modvirke deres vasodilatoriske virkning ved at indsnævre blodkar, hvilket reducerer blodgennemstrømningen til injektionsområdet. Absorptionen af lokalbedøvelsen i det kardiovaskulære system bremses, hvilket resulterer i lavere bedøvelsesniveauer, hvilket minimerer risikoen for lokalbedøvelsestoksicitet og øger varigheden af anæstesi ved at lade lokalbedøvelsen forblive omkring nerven i længere tid.
Hvis der injiceres for meget vasokonstriktor, eller bedøvelsesmidlet injiceres intravaskulært, absorberes vasokonstriktoren i det vaskulære system ligesom bedøvelsesmidlet. Overforbrug af gingival tilbagetrækningssnor, især hos patienter med en historie med hjerte-kar-sygdom kan forårsage vasokonstriktortoksicitet. Øget vasokonstriktor i blodstrømmen forårsager moderate stigninger i systolisk og diastolisk blodtryk, hjerteudgang og slagvolumen. Disse handlinger fører til et samlet fald i hjerteeffektivitet.
efter gennemgang af den præoperative medicinske historie bør vasokonstriktoranvendelsen undgås eller minimeres hos:
- patienter med et blodtryk på over 200 mm Hg systolisk eller 115 mm Hg diastolisk.
- patienter med ukontrolleret hypertyreose.
- patienter med alvorlig hjerte-kar-sygdom.
- mindre end 6 måneder efter myokardieinfarkt, post-koronar bypass-operation eller cerebrovaskulær hændelse.
- daglige episoder af angina pectoris.
- Hjertedysrytmi
- patienter, der får halogenerede generelle anæstetika.
- patienter, der får ikke-specifikke kursblokkere, MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva.
tegn og symptomer på vasokonstriktortoksicitet er:
- angst
- takykardi/palpitationer
- rastløshed
- hovedpine
- brystsmerter
- hjertestop
Emergency Management
Hvis en patient oplever vasokonstriktortoksicitet, skal følgende trin tages:
- Stop behandling
- berolige patienten
- vurdere og støtte luftvej, vejrtrækning og cirkulation
- Administrer ilt
- Overvåg vitale tegn
- kontakt Ems8