de kardiotoksiske virkninger af catecholaminer er delvist forklaret ved dannelsen af iltfrie radikaler og aminokromer. Aminokromernes rolle forbliver dog kontroversiel. Det er tidligere blevet påvist, at adrenokrom, et adrenalinoksideringsprodukt, kun udviser kardiotoksiske egenskaber ved meget høje koncentrationer, og det er blevet antydet, at de observerede skadelige virkninger kan skyldes en forværring af myokardieperfusion. Adrenokromets funktionelle egenskaber blev undersøgt i isolerede spontant bankende kaninhjerter med udtømte catecholaminbutikker (reserpin 7,0 mg/kg 16-24 timer før tilberedning, Langendorff, konstant tryk: 70 cm H2O, Tyrode-opløsning, sol. 1,8 mmol/ l, 37 grader). Kumulative koncentrationsresponskurver viser en adrenokromkoncentrationsafhængig forøgelse af kontraktilitet (venstre ventrikulært tryk, EC50 = 3,6 * 10(-6) M; +DP/DTMAKS, EC50 = 1,6 * 10(-5) M), mens myokardiel afslapning var nedsat (- DP/DTMAKS, EC50 = 2,6 * 10(-5) M;-dp/DTMAKS/+dp/dtmaks = 0,68 ved 10(-4) M). Hjertefrekvensen blev kun lidt forbedret (+10% ved 10(-4) M), og koronarstrømmen blev markant påvirket kun af adrenokrom 10 (-4) M (-17%). Den relative koronarstrøm (=global koronarstrøm / trykhastighedsprodukt) blev koncentrationsafhængigt reduceret (EC50 = 10(-5) M; -49% ved 10(-4) M). Vi konkluderer, at adrenokrom i isolerede kaninhjerter har en positiv inotrop virkning, men forringer myokardisk afslapning, og koronar constrictor-aktivitet forhindrer en stigning i myokardisk iltforsyning, hvilket forværrer myokardisk ilt-efterspørgsel/udbudsbalance.